St. Paul Tidende from Saint Paul, Minnesota • 4

if "BC: W- St Pail Cidtedt (TlMtgeer VrtabaL) -k- Udkommer hver Fredrg. Sendes portofrit i de Forenede Stater Ct- ifl Canada ji Het Raaitebet Et Aartil Canada 4ilot til $1.00 60 85 $1.60 $1.60 betaling erl- gges i Forflud. H. S. Hagcrnp, C.

Munkholm, Bestyrer. SBeteitng for Bladet sendis bedst i Money Oriere eller Drafts, betalbare til "St. Paul Alle Breve, Indsendelser m. m. til Kontor, adresseres til paut ttoom 201 (tourt St.

Paul, at thf Post Office at St. Pau as sccond'class mail-matter. Beskedenhed cv alle Dyders faste Grund. Fo(t'. der altid er i uden at man sporer nogen Gavn af denne et Uhr, der gaar.

inen kun med den ftore Viser. Med hvilken Ret mon vore norskamerikanske Samtidige bruger og bibeholder Ordet om Lovforslag i Cintnfc as Kongres- eller Legislatnrmeddelelser? Det er ganske vist fort men det er og sprogligt set en Forgaaelse mod Norsk Nigsmaal. En Tel Indsendelser Niels og d. 16. ds.

for og imod er blevet tilbagesendte til de respektive Afsendere. liden er blevet behandlet grundigt en Gong, og dem der ikke i eller ikke a forstem forholdet og Situationen, faar saa i Herrens Navn lade Der vil i as to Maaneder blive asholdt Folketingsvalg i Danmark, og hvis et Flertal af Befolkwingen da den Krigssrygt, som der nit bygges saa stor Agitation pact, vil der antagelig blive 'valgt et Folketing.der vil tage Forsvars op igjen og bestemme, hvad der skal Men Flertal cr ikke sandsynligt, hver-ken blandt eller i Rigsdagen, og er det derfor lovlig tidligt. at Mindretallet tager Bestemmelfer om den Sag. Forsvarsdemonstrationerne baade 'hjemme og her (inden visse Kredse) cr ikke udelukkende baseret paa og virkelig Krigssare. Det cr Venstreregeringens Forfatningsreform man ad en Omvej vil til Livs og det vil mislykfes.

At mange herovre har handlet i den bedue Mening ved at ForsvarSindfamlingen, kan der ikke Tvivl om, men Flertallet burde vide bedre og ialfald overlade det til dem derhjemme at tage sig -as og uden Jndblon ding fro ndvandrede Danske, som a i i i Fare. For de Udvandredes Vedkommende turde det mere passende fit vente med at tage til Krigen, som formentlig skal komme, cr Kristiania har nylig havt et Par amerikanske I den Anledning skriver Musikanmelder: lader os oste i bor Hovmodighed forlyde med, at vi ikke har overdrevent Tanker om gp. amerikansk Kunst og Kunstliv. Med fC faa Dages Mellemrum vi nu af to amerikanske Kunstnere, hvis kultiverede Smag og sikre musikalske Instinkt kanske bringe os til at revidere vor Opfatning paa dette Punkt. Violinisten Spalding fra Chicago, og nu igaar den kanadiske Sangerinde Susan Hl! Metcalfe, De taaler begge at stilles for en Domstol, FlrJ hvad Susan Metcalfe angaar, cr det vel et -om hun jJl paa sit Omraade of- no af de Sangerinder iji har det sidste." Wilsons Udenrigs politik.

1 'o i Den assisternde Udenrigsminister Huntington Wilson, har ved at forlange Afffed paa Grund af om. Administrationens Stilling til det kinesiske Laan henledet Almenhedens specielle paa den indtraadte Forandring i vor Udenrigspolitik. Den assistsrende Udenrigsminister siger i sit Brev til blandt andet: Udtalelser as den forrige Administration inaa have gjort det fuldkomment klart, at grunden til og med den Politik, som nu opgives, var af alt Beskyttelse af Kinas Integritet og af det kinesiske Folk i materiel og politisk Henseende, Udvikling af Kinas og Vedligeholdelse as vor traditionelle Politik for den eller li gestillet Anledning for amerikanske Foretagender." Der er ikke Tvivl om. at den forrige Administration habde de alterbedste Hensigter i denne Sag men Wilson mener, at den font ind paa en Politik, der vilde i Strid med vor Regjerings Principer. Kina Penge, og de Regjeriuger har officielt sine Bankierers Underhandlinger om Afsluttelse af det Lan.

De Forenede Stater blev truffet ind i Gruppen af saaledes Regjeringer, idet Udenrigsminister Knox troede, at Deltagelse i Laanet vilde bidrage til en venlig Stemning mod os i Kina, og derved fremme Anledningen for den amerikanske Handel og andre amerikanske Foretagender i Kina. Mr. Knor overtalte amerikanske Bankierer til at paatage sig en vis Del as Laanet, og de gik med paa Planen. At Udenrigsstyrelsen Medvirker til at udvide Landets Handel, hvilket var den egentlige Hensigt med denne Plan. cr for et Land font vort i sin Orden men Dannelsen af den saakaldtc Seks-Magters-Gruppe, der love de Kina det omhandlede Laan, inde(ar Muligheder og Ansvar, som de Forenede Stater helst ikke burde sig for.

Wilson fremholder klart Grunden til, at de Forenede Stater sig ud as denne idet han siger: for Laanet forekommer os at temmelig selve Kinas administrative og denne Administration ikke. at den endog bare ved Underforstaaelje burde have Del i disse Betingelser. Det Ansvar fro dens Side, som vilde forudsat ved Anmodningen til Bankiererne om at paatagc sig Laanet. knnde under visse ulykkelige at kumte gaa saa vidt som til Indblanding med Magt i de financielle og endog politiske i den store orientalske Stat, som netop nu vaagner til Bevidsthed om sin Magt og sine Forpligtelser mod sit Folk." De mulige Ansvar, som de Forincdc Stater saaledes vilde paatage ved at Deltagels? i et Laan, som saaledes opnaaes og bestyres, vilde, som siger, an mod de Principer, vort Folks Regjering hviler Amerikanske Bankierer var ogsaa fuldkommen tilfredse med at opgive sin Andel i seks Magters som de gik med paa. Forenede Staters Regjering." siger in derlig at fremme de mest udstrakte og intime Handelsforbindelser mellem dette Land og den kinesiske Re Vore Interesser den aabne et Venskabets og den gjensidige Fordels Dette er den eneste vi bryder os om at gaa ind ad." 80 Skibe gaar nnder.

80 Skibe, for det meste smaa sank den 28. Marts udenfor Hamburg under en Sydvestorkan. Det antages, at de omkomnes Antal naar op til 50 Personer. NY NATIONALPSANG. Skriv straks, vedlaggende ti 2-Cents efter af ny Nationalsang: "United States" for Solo, Kor Ferenede Stater og Kvartet.

Den mest Snng- for Tiden, engelsk og svensk Tekst. Commercial Printing Co. 1217 Washington Ave. Minneapolis, Minn. Land i Minnesota for Salg.

Et ort Antal Farme ose Tusinde Acres udyrket Land billigt for Snltr i det storste skandinaviske Settlemerit i Amerika belijreende mellem St. Paul osr Duluth. Skriv efter min Liste over disse Landejendomme med Priser. Mange Godtkjtth at ySlge imellem. Lindstrom ljgger kun 38 Mil St.

Paul. B. A. AKBgSON. Llndstroe, Roligere Tendens.

Det nylig foretagne Prcesidentskif te i Frankrig fulgtes af et andet Personskifte, som har givet politiske Presse rig Anledning til Kommentar. Den fra de Marokkodage kjendte franske Delcasse blev til Frankrigs diplomatiske ved det russiske Hof. Delcasse er maaske den Franskmand, der er mest ildeset i Tyskland. Det stammer fra Marokkodagene, da han som Udenrigsminister var paa det alleryderste til at drive Europa ud i den store Krig. Delcasse er vistnok ikke mere interesseret for England, end Flertallet af hans er det.

og det er ikke meget. Men han har indset af at have England med som Faktor i den Det er umuligt at srakjende Betydning og Karakter af noget i Retning af en Demonstration. Delcasse gaar nemlig kun for fort Tid til St. Peterstorg. Han beholder sit Mandat som Deputeret, og det er tilkendegivet.

at han vil vende tilbage inden Vinter. Man har sat i Forbindelse med den franske Plan om at vende tilbage til den trcaarigc Tjenestetid en Plan, der er foranlediget af den tyske Regjerings Beslutning om at sin med 100,000 Mand, og man har da fra visse Sider ment at kunne betegne Delcasses som Udfordring til Tyskland. Hertil er der fra fransk Side blevet svaret: Hverken eller den treaarige Tjenestetid er en Idfordrittg. men simpelthen et Svar. Denne Opfattelse er sikkert rigtig.

At se et Alarmtegn i er ganske Man vil kunne sige, at denne har havt i ikke ringe Grad beroligende Virkipnger. Tilkendegivelsen af ortsat fast Sammenhold indenfor Ententen har utvivlsomt medvirkende ved den mellem Rusland og i det albanske der nit synes at en Kjendsgsermng. Overhovedet synes der i at sig ett fredelig Tendens gjorthende den Sitution. Hvor Forholdet fremstilles nnderfo des, man ane andre Interesser, der stal plejes. Slaa koldt Vand i Modet? Paa samme Tid som Fredstanken udbredes og aldrig og dsp ala.

d-et i Holland fuldendes, fer man: i)et at Krigsgalskabens i Danmark (og enkelte her i Amerika) ser ved Dag, Form af taaende Krigsfare! Der klirres med knaldes Med dundres med Kcmonerne. og Krigsffrbeno skal bygges Krigen staar for Folket maa ofre deres Smykker og surt fortjente Penge alt. paa Krigsgalffabens Alter! Det modbydeligste ved denne hysteriske er, at den os i Patriotismensl og Som om disse Forsvars(gale)Venner, indhyllende dem selv i Flaget, havde Eneret paa disse, saa ofte misbrugte De cr at stemple enhver som der ikke kan se Klogffob i Galskaben og begrave Millionerne. Vilde Danmark med en iting og Floode (for ikke at tale om eit til Betjening af jamme), der kunde holde en Stormagt, som f. Eks.

Rusland, Tyskland eller England Stangen, ikke' blive et ruineret Danmark, uden Krig? Og hvorledes vilde det se ud est en Krig Donmarks Tid og Penge er visselig 100Fold bedre brugt i Fredens end i Krigens Arbejde. Vort lille og Folks i i ne A i s- i i i Men. siger den bedste Garanti for Fred cr, iiaorsonihclst at forberedt paa Krig. Dette kan maaske passe paa cn Nati it, men aldeles ikke paa Danmark Vor vel og en for holdsvis god Flaade i Sundet, vilde det kun, i af Krig, virke som cn a i Stormagternes rasende om Be.siddelien af samme. Faren er langt stirre med et 61fastet Danmarks Beliggenhed betydningsfuld til.

at nogen Stormagt vilde faa Lov til at tage det i varig. Besiddelse. Hvis dette ikke var fan vi vort Land til Vanviddets Rtnfd og forarme vort Folk til det yderste, men trods alt dette, kunne en af Stormagter tage det naarfomhelst det fandt det belejligt. Derfor, lad os slaa koldt Vand i Blodet, og bygge videre paa det Fredens Arbejde, der i den sidste Menneskealder har bragt os Lykfe, Velstand og Velsignelse, samt andre Nationers Beundring. Hvorfor nu stifte Front? a Cortland, Illinois.

Californias Landlove har muliggjort Fremkomsten af japanefiske Farmsettlementer i mange Dele af Staten og de blev den 20. ds. paatalt af ett Delegation Farmere sra San Joaquin Dalen for Senatets Justitskomite i Forbindelse med et Krav paa en Lov, der forbyder fremmede Landes Undersaatter of besidde Land. Delegationen truede med at gribe Sagen i egen Haand og fordrive Iop nejerne, dersom ikke raadedc Bod paa Tilstanden. Et Telegram til Vanconver, B.

fra Tokio melder under samme Dato: officielt Hold forlyder, at ialfald de Lovforslag, som nu foreligger for Californias Legislotur og er rettet mod Iapaneserne bliver vedtaget, vil Japan tilbagetage sin fra Panamo-Pocisic Udstillingen, at udstille og forbyde japanesiske Borgere ot have noget font helst med Udstillingen at bestille." Dr. Fricbmirnite Knr. Det fentlige i Washington har den 21. ds. gjennem Gcneralkrrnrg Blrre udstedt sin angaaerrde Reg jer ingens! af Dr.

F. F. Friedmanns Tuberknkoseferrrrn. Det siges intet den om Nytten as Dr. Friedmanns Behandling.

Det fremholdes, at ITndei'iVge'ffcTT endnu ikke er Eangt nv? fremskreden til at drai ge noxjeir bestemt SUrrtning. Det siges ydariWre, at mindst Maaned viil man tmr komme tiil! nogen bestemt Bcfiutnintif, og tirdeiv ben Tid vil det farligt, Autoriteterne, at afgive nogen Rapport med Hensyn? til, hvordan det gaar med de behmidlvde' Folk advares mod at rejfe tage Veje i Haab om at erhvidv Behandling. Det oplyses amy at Bwe eit liden Det a-f dem', simr T)mr om Behandling, cr blevet udvalgt for S. Alnmmdsvw Brynild Aamaiirftm ui Udgiver, cr afgaaet ved i eit Alder af am. 68 Smaatdipii blev for et Par Aar jrbcn ramt af et og Hrnts- TWand har faaitan, at der lidet Haab var cmv.

at hum jiiti'de- sig. koM savedes ikke aldeles uventet MLM det vif alligevel virke et haardt Skag for den talrige Kreds-, hvis Kxeerkighed og Agtelse to besad. Brymld Ammdsen var den, 29be December 1844 i Skien, Nttt ge. Ester en fort Tid at hove ret fo'r han: et Par Aar til I Tyveaarsalderen kom han til Amerika og? ftf i 1SG4 som ved Bladet i La Crosse. 1866 paabegyndte han Udgivelsen af et Tidsskrift for underholdende font han med adskillig Vanskelighed holbi gaaende i Par Aar.

I 1808 flyttede han med fit Trykkeri til Decorah, Iowa, hvor han ved Siden af anden Bogtrykkerforretning havde Trykningen af den norfie Synodes Organ I 1874 begyndte han Udgivelsen af som han med Tiden oparbejdede til at blive det mest udbredte norske Blad. En Tid ester fijetioptog han ogsaa Udgivelsen af" der nu udkommer som til Anundsen vor to Gange gift, og PENQE LAVER PENGE, The Merchants Benk, Uvineston, Mont, 5 Kapital $100,000.00. O. Denne Bank vil give Procent I Renter paa Deres Penge, naar de 1 henetaarC Maaneder eller ire. 04 ti (se Banker betaler 3 pCt il og udi Aner til Procent vi be taler 5 Procent og udlaaoer til lO Procent, og Deres Penge er sikret ved Btnkens Res- 8end os Deres Pengeanyisninger og han levede" MW gi eksemplatH oplukkeligt Hans Advoat AnundseM' for nogle Atff var et meget haardt fM' ham.

Hans Hustru og hans yngsts' overlever hetm. Ved Siden aSf sin Forretningsdygtighed var en Mand med alsidige.Jntereschr, altid ved godt og megejt rundhaandet, saa var intet at han cr bleven som tSccorahs mest Mand. Den 19. Sept. 1899 fejrede han sit1 25 Aars.

som Udgiver ai og i Festen dvktog do co. 300 Personer, af hvilke monge kom langvejs fro. Ndlsndet. Manuel Bonilla af Honduras i T-egucigalpo den 21. ds.

as Nyresygdom. Francisco Bertrand. overtog straks Embedet. Pauamakaaalen. Udgravningerne Kanalen op til den 1ste Marts mm anslaaes til 102,090.071 Ku bikyards.

Der er saaledes endnu Kubikyard igjen at udpaw, 60 friraffe Soldater i Afitfir. Eit fiffe Kolonne cif franske Sofdtrttr mrdir Martin, 60 Mbnrd Mit, blev af en Flok Alraterc i Aderaegnen i det vestlige' Sahm'tr fontyfig. Biilfoufrigar. Ten R'eMvizrg oversendte den 22. ds.

'Montt'nvgor eiir skarpt stilet Henvenddlfe der Form af et Asteniiic ari Skutari if ol cir inteMerrNdc Del af den fremtidige' selvsW-redc' Stat Albomen Molltenegro cv end paa Lsterrigs FbrhYiiufur ar. at Civilister" faar Lov' til at Skutari. fioug1 iligfarriy, Georgs Lig' skal! bringes mnbord paa Slagskib ved Sabsnrki den 26. Marts og' til' Mhrn, hvortil det1 vrf mkkomme berr Dag. Kong Konstantin' vili afrcr er proklameret Kniuiir.

trfreffc til Saloniki ledsagot af ster Benizclos: (fufcOroinriirg Clga og de undte af dvtt kongelige Familie og' vif wife tilbage med Fdddrens Sigi. Begravelsen vil' aitnnrvlixr sinde ted den 550. Mintv, dir dv.it Konge vil' ligge Parade i tre Dage. VJf'ilitO'iXTtx'pOein'vinavTrr vil Ydes ikke alene af Athens Garn ifoii, ineir af- held- ifviv militxm" Di vi sion, som er? beordret til' i den Anledning: gassen! ti v'x llitiuersitttokv imu- boldt den danske, voit mm modi'mr 'Saikm mjir fuld as som- Dvrt lette og- livlige- niced stor Franz vmr dvim for en tiitwivudv Egciv ffoT, at Ufw. (Wicretr for den poiiiterede Fremftiill'i'inn.

Tyrkerne Har 500 Aar ikke et offentligt Arbejdv: B'efol'kiWMUi Makedoliien fbrjiom' ett Orb of deres egne GiuVvtjVneifoiy Til te Ise Meneit sine Paastande med sntaxt feivsplevede Historiev) snart i eit snort i en meget Form, som altid virker Paa devt Maado joor han, som cn god luret ind i sit Publikum en hel Del nyttig Kundstab om fit Emne. os BMsnstaterneS Udvikling til lir ge Krigen vor meget oiisfuvlig-. I korte fik mon Serbernes. lgarernes og 11 tcneg vti nes, Karakteristik. Hvordan do fomyttcbe nationale og tyrkisk Makedonien stodi'g fxjiv fat Balkanstaterne op ivtod ltxMxtttdre som Rivaler, saa al Enighed blev forhindret, gjorde von Jessen ogfao meget indlysende.

Derimod fik man mindk? at vide om. hvor Enigheden og Samholdet under Krigen kom fra. Det meget underholdende Foredrog endte med en begejstret Udtalelse om. ot de smaa Folk af den fon hvordan moolbevidst Forsvorsarbejde og Sammenhold fait redde dem mod Overmagt. Bi sold fulgte Foredraget.

Derpoa blev der af Studentersamfundet holdt. Fest for Foredragsholderen paa Grand Hotels? For- iSllll si han F81g Millioemie DURHAM Rdgetobak 4Q Cigaretter kan rulles af'ftwr Lerredspese. Sfj'or blev "Bull" Durham kjbfct attfere Millioner af Pibe- og end alle de fine Sortter manden, stud. mag. WildHciMU tvM' for font', Mmd der havde Sympathi, fordi han altid er htwr Franz von- takkede i cn smuk Tale, hvori: han- fvt? sikrede om sin ooersor Paftor H.

M. Wanq, rende i Ten Forer ede Kirke (norsk), i sit Hjemi: i Chamberlain, Syd Dakota, sidste Torsdag Aften. Kort efter at' Hon havde lagt sig, Datter, at der kom fra relie. Hun ilede op, men. Luerne drev hende tilbage, senet ankom, fandtes Pastors Wcktg vaa Sengen.

Idet himsfnidd sig. slap han det Lys vaa og svag iont han var, kunde han ikke En Bog Clgaretpapir gratie1 med hver 6e Laerredspose 1 Au? skrig. Han var 75 Aar Pastor Wang, der nar ThtvlOg fra Kristiania Font til Amerika ror mange Aar siden- og Nuttede iig til den norsk-dOnsbe. Konierense. var i vaa Jefferson Prairie i virkede senere ved Mi Mon i'g Irnr i det fidftc boet i Cbamber'ain, S.

Dik. Han har Forenedf fiirke siden dens- Oprets telse i 1800, men fntr i' ffere ikke i aktiv Virksomheds. Den fornlnkkede var- eir Broder af vinks Hustru, der forcfrnor- ct' ffort Pigeosnl i Tononahiiier. kar. Tan skcr POttKv, i i Konge.

l. ks dent. vovvv Toge har munit, at heller ikke dp- IW stntr. Te hor derfor- sfntivit liii- og dannet eit ii Zlaten. Ligne De tv Digtere er HigaenK ikntor.

Sigpe-iS til i'Gvt fet W.1:W«%|1*V|_ Cwtofltijc af till sammen over Poser solgtes, en pr. Dag. I i' tf tmm mmfnftm. "fW ile' 'Vang fejrede Gonrmonderne ny og at fpifc en Oyllingrct i ri ko re so verne og' nifcnt megen Kylling. En ung ptotiPJiraS' Digter hyldede mg, ligaenv i klingende Vers, de liv i de s'ioffe bar AiPteneiis Sensation ind.

Saa Uligt? den no re Tanohed, og de straolende Ansigter at den store Cscoffier havde i-kke brudt sin Hjerne med ot faa unge Hanekamme, Langusler og til at gaa op innni' Enhed. Min. Sidemand ved Bordet var ni: bcfjiniist franff Senator. at (Tave alle Curopos Landi! ag. nrdsoldede en forblofrendc Kfcndstbb' alle t'ciui Xtoni! meget faa kationer eni! tiiiimariff lossede fig for den engelske GriM! avn den engelske Steg.

og- han: uor' likiuijftret for Ruslande og Frokostretter. ogsaa Ancrfjendct'cn- Dctttyffe var alle Rtrdsiers Men det bavde dvg- bet ft nationalt Det danfft" manglede dette. Timv eneue nnrtbwJe. danske Ret. tw (knbe mofeit vor og- Jvt danske nedN dvn vor det PaasrirrfS at erstatte HnMte med 5ugou- eller Kartoffeltud Tet: var en Karikatur of deb rratrffe.

Det fniilnrhtvrede i tyske til franifftegte fort kolde Bords vtir en ofr itonriff mt pralende- Viovi'eiidfoldeffe, dti:" fnit: kunde tilale nationalt? Hvad var det andSt lend'den fraiijfe Hors1 set 'i (Vire Gonge Mret: mows? ,1 tovet foi Det bam. niciti non hvad ett dansk siderede her i. Paris-, Venheden i den gamle Petev Pauls Escoffier iiMog ved hvor som bl'Mtdt alle "igoens i Loudon. Ligcteu Kejsergrovene befindes- sig. har Filialer i alle Perdentz storbyer, i Berlin som New i Miinchen som i St.

Petersborg, i Milano som i Stockholm kmt ikke i Og hele Verden over spiser Gourmanderne den samme Middag, tilberedte ester cossiers Opskrifter. vi Hver Middag byder paa mindst gastronomisk Overroskelse. Sidste Gong vor bet EscossierS la Sarah der hurtigt Ignatieff Kloster endnu gjem blev lige faa som hans mer Relikvier som den Melba-Fcrsken. Den- Czors split efter lo de Hmilmer, kold Fngl. Sardiner, igut' Anl Dvgtig A'otion.

vidunderlig daarende arvit et barbarisk i.Qjøkfeiiv off iMUiJfi1 er ni i Cg frvorfor har Hwn tiWi' nt011 PerS Dramaer, Han vwreV' der cr lele 4W Jean Richepin. gndvifi et- Ved fit Skrkvbord i i Loudon skaberjljaiv Digte i og 'Fift og ag- xsm fransk- KM. Wif rtlh Sonncvs eg. toor bro Wot cn Gourmand' Den 5te og ltev hefter russisk Tid 21. Medes over he'e Rusland de ir stgltx Romanows Overalt i det i'UMk- Kirke, holdt man den 5te Minlefest oved de be" 3 et- mrebcS festen ofholdtes Midlertid i Rigehs gamle Hovehswd Moskva, i og kring gamle Polabti samt i Hjemstavns-By Kvstrowa (i of Moskva), hvor man i Kirken fer de sire russiske Czarers Kenotafier (Russerne begraver deres under Kirkegulvet), og hvor- det.